You are currently browsing the Udstyr category
Displaying 1 entry.

Glæden ved en hund

  • Posted on februar 22, 2012 at 08:39
Hundetræning (Foto: hundeskole.dk)

Hundetræning (Foto: hundeskole.dk)

Der er så mange glæder ved at have hund, at det er svært at nævne dem alle. En af de sjoveste ting er de mange aktiviteter og konkurrencer, som din hund åbner døren til. Hvad enten det er hundeudstillinger, hvor hunde kæmper om titler, som bedste eksemplar inden for deres kategori, eller agility, hvor den mest adrætte, kloge og lydige hund nomineres, er aktiviteterne en fantastisk og mindeværdig oplevelse for både hund og ejer.

Masser af spændende udstyr

Til begge type konkurrencer er der en masse spændende udstyr, som kun gør legen sjovere. Skal du have din hund på udstilling, er det nødvendigt med remedier som børste, kam og trimmebord, hvor du kan gøre hunden i stand inden den skal ind foran dommerne. Drejer det sig om et dagsarrangement, bør du have enten transportkasse eller hundekurv med, som hunden kan ligge sig i og få fred, hvis den trænger til det. Husk også sikkerhedssele i bilen til hunden, når I skal køre fra sted til sted.

Agility kræver ikke helt så meget udstyr, som udstillingerne, men et behageligt halsbånd og en godbidstaske til at have på kroppen, så man er klar med belønningen, når hunden udfører øvelserne, er et must. Hav også en vanddunk med til hunden, så den får masser af væske efter sine fysiske udfoldelser på banen.

Til begge typer arrangementer er det en god ide med rejse vand- og madskål, som kan pakkes sammen i bilen og tages frem på stedet.

Share