Vil du have kat nummer to?

  • Posted on januar 6, 2012 at 07:26

Du har allerede forelsket dig fuldstændigt i det første bløde pelsdyr. Katten passer ind i familien, spreder glæde omkring sig, og nu er I blevet enige om, at det er tid til endnu en kat. Det er et socialt dyr og vil normalt være glad for at få selskab, men du kan gøre meget for at lette overgangen fra enekat til tosomhed.

Introducér gradvist

Hvis katten har været familiens ene husdyr i flere år, kan det være svært at vende sig til at dele opmærksomheden med en anden. Katten passer på sit territorium og vil også forsvare det, hvis du ikke bruger tid på at få de to katte til at kende hinanden. Introduktionen skal ske meget gradvist. En god idé er at indrette et rum til din nye kat med kattebakke, vand- og madskål, hvor katten kan føle sig hjemme. Det er vigtigt, at du ikke vælger et rum, som din gamle kat bruger som base. Det er oftest de rum, hvor du og din familie er mest som stuen eller køkkenet. Overforkæl din ”gamle” kat, så den har overskud til at give noget plads til den ”nye”.

Det tager tid

Kattene skal lære hinandens lugte at kende. Lav et møde mellem dem, hvor de langsomt nærmer sig hinanden, hvis den ene kat hvæser eller på anden måde viser vrede, er det vigtigt, at du afbryder mødet og forsøger igen senere. Det kan tage alt fra en time til flere måneder at vende to katte til hinanden, men det sidstnævnte sker yderst sjældent. Det vigtigste er, at du giver dig god tid. Hvis det lykkedes, er det en god idé at have nogle godbidder parat, så de lærer, at de er på vej i den rigtige retning.

Find noget godt til kattefoder her

Share

Skriv et svar

Security Code: